Forside
 Artikkeloversigt
 Forsvarssamarbejdet omkring TAB
 Presse regeringen
 Atter pres på regeringen
 Atomvåben på Grønland
 Blodtud til Danmark
 Brev til Fogh Rasmussen
 Brev fra Fogh Rasmussen.htm
 Carswell´s correspondance
 Carswells Petition
 Christoffersens RP
 Danmark for EU domstol
 DCC Info jan. 1968
 Dobbelt så meget plutonium
 En stædig vestjyde
 Et forventeligt svar
 EU Parlementet behandler sagen
 EU parlementet gransker Thulesagen
 EU støtter Thulesagen
 EU-Parlementer får Thulesagen
 Flovt at være dansk
 Fogh afviser EU-kritik
 Fogh´s brudte løfter
 Foreign Relations
 Foreningen
 Forsvarsaftalen
 Forvoksde klove på Moskusokser
 Grønlandske partiformænd kræver dansk handling
 Ingen grund til bekymring i Qaanaaq
 Kan presse regeringen
 KGB bag B-52 ulykken
 Kritik af rapport om Thulearbejderne
 Legal Opinion
 Oprydningen
 Opsummering af sagen
 Plutonium på Thule
 Preliminary Development History
 Regeringen atter presset
 Regeringen genåbner sagen
 Rester af B 52 fundet i 1977
 Risørapporten
 Risø Strålingsfare ved Thulebasen
 Risørapporten fulde ordlyd
 Risørapporten giver nye skyts
 Spring ud
 Stråleramte håber på EU-parlamentet
 Thulearbejderne aldrig undersøgt
 Thulebasen central for USA
 Thulesagen til Parlamentet
 Thuledokumenter  1
 Thuledokumenter  2
 Thuledokumenter  3
 Thuledokumenter  4
 Thuledokumenter  5
 Thuledokumenter  6
 Thuledokumenter  7
 Thuledokumenter  8
 Thuledokumenter  9


Aluminiashoppen

Thulesagen

Som sikkert mange husker/ved så udbrød der den 21. januar 1968 brand ombord i en B 52 Stratofortress bombefly som var fuld lastet med Brintbomber der var på "Thule Monitor Mission" over Baffin Bugten.
Flyet satte kurs imod Thule Air Base (fremover kaldet TAB), der var det nærmeste område med mennesker.
På den måde havde besætningen størst mulighed for at overleve hvis de sprang ud i faldskærm.
Men flyet styrtede ned på havisen, ca. 14 km syd vest for basen.
Ca. 10 km fra kysten ramte maskinen havisen vest for Thule.
Dele af den eksploderede og brød i brand. 3 af de i alt 4 brintbomber brød også i brand sammen med flyet.
Denne enorme varme fik store dele af isen til at smelte, hvilket gjorde vraget sank ned på havbunden på 60-100 meter. Fem af besætningsmedlemmerne landene med faldskærm på basen. De kontaktede selv
redningsfolkene.
Én landede udenfor området og måtte grave sig ned i sneen, mens han brugte sin faldskærm til at holde sig varm i det iskolde vejr. 24 timer senere blev han fundet. Den sidste af de i alt syv besætningsmedlemmer omkom.
USA indstillede Airborne Alert flyvninger med kernevåben dagen efter flystyrtet og afsluttede beredskabsflyvningerne med virkning fra 1.juli 1968 - det er i hvert fald ikke sandt for jeg har modtaget billeder af Gert Søndergaard som var deroppe i 1982!!!

Crested Ice” – Oprydningsaktionen (’Den Sorte Sne’) I perioden efter flyulykken blev området mellem basen og nedstyrtningsstedet gennemsøgt af hundeslæder for at finde det manglende besætningsmedlem, men uden held.

Eksperter blev hurtigt fløjet til TAB
og ekstra mandskab blev straks sat ind.
De gik i gang med at bjerge vragdele af det knuste fly, og ikke mindst alt hvad der havde med atomvåbnene at gøre.
Én landede udenfor området og måtte grave sig ned i sneen, mens han brugte sin faldskærm til at holde sig varm i det iskolde vejr. 24 timer senere blev han fundet.
Den sidste af de i alt syv besætningsmedlemmer omkom. USA indstillede Airborne Alert flyvninger med kernevåben dagen efter flystyrtet og afsluttede beredskabsflyvningerne med virkning fra 1.juli 1968 - det er ihvertfald ikke sandt for jeg har modtaget billeder af Gert Søndergaard som var deroppe i 1982!!!
I et særligt aflåst og bevogtet område blev disse vragdele opbevaret indtil de kunne fragtes til USA for nærmere undersøgelser. Efter aftale med de danske myndigheder skulle al sne og is på og omkring nedstyrtningsstedet samlet sammen og puttet i beholdere der straks blev lukket med svejsning og om sommeren fragtet med skib til staterne.

En del danske arbejdere deltog i oprydning, transport og håndtering af den forurenede sne og is.
Alt det fjernede materiale blev opbevaret i 90 stk. ståltanke på 100 kubikmeter
Noget tyder på, at amerikanerne ’manglede’ noget. I sommermånederne undersøgte en ubemandet ubåd havbunden på og omkring nedstyrtningsstedet, hvilket der var megen hemmeliggørelse omkring.
Dette rejste mange spørgsmål. Flere hemmelige dokumenter og frigivne papirer nævner noget om et ’manglende objekt’, men hvad det er for et ’objekt’ er streget ud.
Om der ligger en ueksploderet atombombe på havbunden ved TAB i Nordvestgrønland har været diskuteret mange gange i de forløbne år og jeg kan kun henvise til den omfattende DUPI-redegørelse fra 1997.
Bomben var ombord på det B-52 fly, som styrtede ned tæt ved basen den 21. januar 1968.
Flyet var lastet med fire atombomber, og nederst til venstre i flyets bomberum lå serienummer 78252.

De opsigtsvækkende oplysninger er gravet frem af en gruppe tidligere Thule-arbejdere.
De har aldrig troet på de amerikanske forsvarsmyndigheders forsikring om, at alt blev ryddet op efter styrtet.32 år efter ulykken, har gruppen omsider identificeret den manglende atombombe på havbunden.
Oplysningerne kommer samtidig med, at debatten om en udbygning af TABs radarsystem raser.
Amerikanerne vil gerne bruge Thule-basen i opbygningen af et nyt missilforsvarssystem. Lige siden flystyrtet i 1968 har det svirret med rygter om, at amerikanerne ledte efter noget mere
Ingen kunne få at vide, hvad det var, men papirer i arkiverne i den amerikanske atomenergi-kommission afslører, at atombomben med serienummeret 78252 aldrig blev lokaliseret.
Thulearbejderne har hyret en amerikansk advokat, og gruppen har gennemgået tusinder af papirer med rapporter og mødereferater, der af amerikanske myndigheder var klassificeret tophemmelige.
Det fremgår af oplysningerne i de amerikanske arkiver, at de danske myndigheder ikke fik den hele og fulde sandhed om konsekvenserne af ulykken på TAB
Og at amerikanerne ikke fandt, hvad de søgte.
Det fremgår blandt andet af en indberetning til den amerikanske atomenergikommission dateret 19. marts 1968.
Her skriver general Edward B. Giller, at alt, hvad man har fundet af rester af den fjerde atombombe med serienummeret 78252, er den faldskærm, der skulle have været anvendt ved brug af bomben.
"Amerikanerne har målrettet ledt efter en bestemt bombe med serienummer 78252.
Men bomben er aldrig blevet fundet. Og det er blevet holdt hemmeligt for de danske myndigheder.
Hvis den manglende brintbombe fra det B 52 bombefly, der styrtede ned ved Thule-basen i januar 1968, ligger på havbunden og her bliver udsat for ydre påvirkning, kan den stadig forårsage en atomeksplosion.
Reaktionen går i gang, hvis de to såkaldt underkritiske klumper af plutonium i bomben bliver ført sammen, så mængden af plutonium overstiger det kritiske punkt, forklarer reaktorfysiker på Forskningscenter Risø Kirsten Nielsen.
USA indstillede Airborne Alert flyvninger med kernevåben dagen efter flystyrtet og afsluttede beredskabsflyvningerne med virkning fra 1.juli 1968.
Det er bare ikke korrekt, for i 1971 så jeg selv, at B-52 overflyve Thule Air Base og endda i temmelig lav højde - læs nærmere om det på min hjemmeside www.thuleairbase.dk.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Foto: Gert Søndergaard, Ronald Green og Helge Kyhn