Som sikkert mange husker/ved så udbrød der den 21. januar 1968 brand ombord i en B 52 Stratofortress bombefly som var fuld lastet med Brintbomber der var på "Thule Monitor Mission" over Baffin Bugten. Flyet satte kurs imod Thule Air Base, der var det nærmeste område med mennesker.

På den måde havde besætningen størst mulighed for at overleve hvis de sprang ud i faldskærm.
Ca. 10 km fra kysten ramte maskinen havisen vest for Thule. Dele af den eksploderede og brød i brand. 3 af de i alt 4 brintbomber brød også i brand sammen med flyet. Denne enorme varme fik store dele af isen til at smelte, hvilket gjorde vraget sank ned på havbunden på 60-100 meter.
Fem af besætningsmedlemmerne landene med faldskærm på basen. De kontaktede selv redningsfolkene.
Én landede udenfor området og måtte grave sig ned i sneen, mens han brugte sin faldskærm til at holde sig varm i det iskolde vejr. 24 timer senere blev han fundet. Den sidste af de i alt syv besætningsmedlemmer omkom.
USA indstillede Airborne Alert flyvninger med kernevåben dagen efter flystyrtet og afsluttede beredskabsflyvningerne med virkning fra 1.juli 1968 - det er ihvertfald ikke sandt for jeg har modtaget billeder af Gert Søndergaard som var deroppe i 1982!!
Crested Ice” – Oprydningsaktionen (’Den Sorte Sne’)

I perioden efter flyulykken blev området mellem basen og nedstyrtningsstedet gennemsøgt af hundeslæder for at finde det manglende besætningsmedlem, men uden held.
Eksperter blev hurtigt fløjet til thulebasenn og ekstra mandskab blev straks sat ind.
De gik i gang med at bjerge vragdele af det knuste fly, og ikke mindst alt hvad der havde med atomvåbnene at gøre. I et særligt aflåst og bevogtet område blev disse vragdele opbevaret indtil de kunne fragtes til USA for nærmere undersøgelser.
Efter aftale med de danske myndigheder skulle al sne og is på og omkring nedstyrtningsstedet samlet sammen og puttet i beholdere der straks blev lukket med svejsning og om sommeren fragtet med skib til staterne.
En del danske arbejdere deltog i oprydning, transport og håndtering af den forurenede sne og is.
I 2 måneder arbejdede DCC's personale med at fjerne sne og is der var blevet kontamineret.
Alt det fjernede materiale blev opbevaret i 90 stk. ståltanke på 100 kubikmeter

Noget tyder på, at amerikanerne ’manglede’ noget. I sommermånederne undersøgte en ubemandet ubåd havbunden på og omkring nedstyrtningsstedet, hvilket der var megen hemmeliggørelse omkring.
Dette rejste mange spørgsmål. Flere hemmelige dokumenter og frigivne papirer nævner noget om et ’manglende objekt’, men hvad det er for et ’objekt’ er streget ud.
Der ligger formentlig stadig en ueksploderet atombombe på havbunden ved thulebasen i Nordvestgrønland.

Bomben var ombord på det B-52 fly, som styrtede ned tæt ved basen den 21. januar 1968. Flyet var lastet med fire atombomber, og nederst til venstre i flyets bomberum lå serienummer 78252.
De opsigtsvækkende oplysninger er gravet frem af en gruppe tidligere Thule-arbejdere. De har aldrig troet på de amerikanske forsvarsmyndigheders forsikring om, at alt blev ryddet op efter styrtet.
32 år efter ulykken, har gruppen omsider identificeret den manglende atombombe på havbunden.
Oplysningerne kommer samtidig med, at debatten om en udbygning af thulebasens radarsystem raser. Amerikanerne vil gerne bruge Thule-basen i opbygningen af et nyt missilforsvarssystem.
Lige siden flystyrtet i 1968 har det svirret med rygter om, at amerikanerne ledte efter noget mere. Ingen kunne få at vide, hvad det var, men papirer i arkiverne i den amerikanske atomenergikommission afslører, at atombomben med serienummeret 78252 aldrig blev lokaliseret.

Thulearbejderne har hyret en amerikansk advokat, og gruppen har gennemgået tusinder af papirer med rapporter og mødereferater, der af amerikanske myndigheder var klassificeret tophemmelige.
Det fremgår af oplysningerne i de amerikanske arkiver, at de danske myndigheder ikke fik den hele og fulde sandhed om konsekvenserne af ulykken på thulebasen.
Og at amerikanerne ikke fandt, hvad de søgte.
Det fremgår blandt andet af en indberetning til den amerikanske atomenergikommission dateret 19. marts 1968.Heri skriver general Edward B. Giller, at alt, hvad man har fundet af rester af den fjerde atombombe med serienummeret 78252, er den faldskærm, der skulle have været anvendt ved brug af bomben.
"Amerikanerne har målrettet ledt efter en bestemt bombe med serienummer 78252.
Men bomben er aldrig blevet fundet. Og det er blevet holdt hemmeligt for de danske myndigheder.
Bombe kan stadig sprænge..

Hvis den manglende brintbombe fra det B 52 bombefly, der styrtede ned ved Thule-basen i januar 1968, ligger på havbunden og her bliver udsat for ydre påvirkning, kan den stadig forårsage en atomeksplosion. Reaktionen går i gang, hvis de to såkaldt underkritiske klumper af plutonium i bomben bliver ført sammen, så mængden af plutonium overstiger det kritiske punkt, forklarer reaktorfysiker på Forskningscenter Risø Kirsten Nielsen.
USA indstillede Airborne Alert flyvninger med kernevåben dagen efter flystyrtet og afsluttede beredskabsflyvningerne med virkning fra 1.juli 1968.

Det er bare ikke korrekt, for i 1971 så jeg selv, at B-52 overflyve Thule Air Base og endda i temmelig lav højde - læs nærmere om det på min hjemmeside www.thuleairbase.com.

Foto: Gert Søndergaard, Ronald Green og Helge Fyhn